Klar til en ny uge, håber at du er blevet fortrolig med øvelserne, vi fortsætter med de samme
øvelser, men lidt flere af dem.
Læg mærke til dit åndedræt, træk vejret helt ned i maven i alle øvelser. Hvis der er øvelser du er i
tvivl om hvordan de udføres, så gå tilbage til intro filmen for den øvelse du er i tvivl om.
Jeg vil med dette træningsprogram, gerne hjælpe dig med at få den daglige træning tilpasset dig, din
hverdag og dit energiniveau, så det bliver en vane, ligesom at børste tænder.
Det fungerer bedst for mig hvis jeg laver programmet uden at tænke for meget på det jeg skal resten
af dagen. Jeg forbereder min morgenmad, så den er klar til efter træninge og så snigløber jeg mig
selv ved bare at træne i nattøj før bad og morgenmad.
Fornemmelsen af at have gjort lidt godt for mig selv, giver mig god energi til resten af dagen.
Når du udfører øvelserne fra filmen, så gør alle øvelser meget bevidst, du vil opleve at det gør mere
for din krop til forskel fra at presse din krop til hård træning.
Ugens tip: start dagen med et glas kogt vand med saften fra en halv citron. Saften fra citroner
indeholder nemlig masser af B- og C-vitamin samt jern, kalk og magnesium. Citronsaft er godt for
dit immunforsvar, dine muskler, nervesystemet og fordøjelsen. Og så er det en frisk måde at komme
i gang med dagen på.
Før filmen: Hav en pude klar, der kan støtte under dine knæ eller en måtte, eller begge dele