Ulla Gad

Jeg elsker at bevæge mig og er drevet af at formidle denne glæde til andre. Både som underviser og når jeg selv er i gang, søger jeg et flow i kroppen – en forbundethed gennem åndedræt, grounding og alignment, med styrke og smidighed som hjælpere.

Gennem årene har jeg især dyrket contemporary dans, men også ballet, gymnastik, yoga og pilates – suppleret af løb, cykling og svømning. Jeg sætter pris på at træne selv, men hvis jeg kan træne sammen med andre, så vælger jeg klart det.

Som underviser har jeg haft både børn og voksne, både i fritidsregi og i skoler. I mit daglige virke er jeg projektleder/producent hos Dansehallerne, og arbejder med projekter for børn og unge.